SAGA IP dørtelefon til erhverv

SAGA Pro

Sikker og effektiv IP-dørtelefon til erhvervsejendomme

  • Tilføj virksomhedslogoer på den interaktive 8" touchskærm
  • Vis afdelinger som f.eks. lager, salg og reception
  • Åben døren for kunder og leverandører via MultiApp® Pro til smartphones

Scantrons populære SAGA IP-dørtelefon med 8″ touchskærm og integreret videokamera er en nem måde at sikre din erhvervsejendom på. Her er det let at styre, hvem der får adgang til din virksomhed og dine lokaler. SAGA dørstationen er IP-baseret og ringer direkte op til MultiApp® Pro (iOS & Android) på medarbejdernes smartphone. Det er hermed nemt og hurtigt at se, hvem der står ved døren. Derefter åbnes døren for gæsten med et enkelt klik i appen.

Fleksibilitet i hverdagen

Den app-baserede løsning er særlig praktisk i en travl hverdag, hvor du kan åbne døren for leverandører, kunder og håndværkere direkte fra din smartphone, selvom du arbejder hjemmefra eller er på farten. Det betyder, at du slipper for uønskede gæster og sikrer, at kun de rette personer kommer ind.

Øg sikkerheden med integreret adgangskontrol

SAGA IP-dørtelefon til erhverv er udstyret med en 8″ touchskærm, hvis indhold kan tilpasses til både enkelte virksomheder eller store kontorfællesskaber. Den store touchskærm og den simple menu gør SAGA dørstationen nem at bruge for både gæster og medarbejdere, hvor ikoner vil guide brugeren igennem funktionerne. Dørstationen har integreret højtaler, mikrofon, HD-videokamera og kan udvides med en integreret adgangskontrollæser for en nem og sikker adgang med adgangsbrikker eller smartphone.

SAGA tilbydes som standard i en frembygget rustfrit-stål udgave med eller uden adgangskontrollæser, men fås i flere udgaver og materialer.

SAGA IP dørtelefon med og uden adgangskontrol

Forbedre din kundes oplevelse

Ring op til afdelinger eller individuelle medarbejdere

Besøgende kan nemt og hurtigt komme i kontakt med den rette person, uden at forstyrre andre medarbejdere i virksomheden. SAGA dørstationens dynamiske navnefelter kan f.eks. vise logoer, afdelinger og navne på medarbejdere. Hvis der er indgang til flere virksomheder ved den samme dør, kan flere virksomhedslogoer vises på startskærmen. Virksomhederne kan inddele deres medarbejdere efter afdeling, så det er nemt for gæsten at finde frem til den rette medarbejder. Det er også muligt at ringe op til en afdeling som f.eks. receptionen eller lageret, hvis man ikke ønsker at medarbejdere skal kunne modtage individuelle opkald fra dørstationen.

Tilføj virksomhedslogoer på SAGA dørstationen

1. Vælg en virksomhed

Vis alle afdelinger i virksomheden på erhvervsbygningens dørstation

2. Vælg den ønskede afdeling

Vis alle medarbejdere i virksomheden på erhvervsbygningens dørstation

3. Ring til medarbejderen

Integreret søgefunktion

I dørstationens menu er der integreret en søgefunktion, hvor gæster kan søge blandt alle medarbejdere. Gæsterne kan derfor altid finde den rette medarbejder.

Integreret søgefunktion i SAGA dørstationen til erhverv

Flere svarmuligheder – stor fleksibilitet

MultiApp® Pro

Modtag opkald og luk gæsten ind via din smartphone

  • Indtast dine arbejdstider og bestem selv hvornår app’en er aktiv
  • Brug ‘Forstyr-ikke’-funktionen, når du f.eks. er til møde
  • Fungerer på Wi-Fi og 4G/5G netværksforbindelse

MultiApp® Pro er en brugervenlig dørtelefon app til erhverv. Appens simple design gør det enkelt for medarbejdere at besvare opkald fra dørstationen via deres smartphone, uanset hvor de befinder sig. Det giver stor fleksibilitet og optimerer arbejdsgangen i den travle hverdag. MultiApp® Pro er designet med to centrale funktioner, som er udviklet til at optimere og balancere medarbejderens arbejds- og privatliv:

  • ‘Forstyr-ikke’: Funktionen slås til når medarbejderen ikke ønsker at modtage opkald. Det kan f.eks. være hvis medarbejderen er til møde, ude af kontoret eller til frokost. Opkald kan viderestilles til en kollega.
  • ‘Arbejdstider’: Medarbejderen kan indtaste sine arbejdstider, arbejdsdage og ferie, så appen kun er aktiv i de valgte tidsrum/perioder. Medarbejdere vil derved ikke blive forstyrret, når de holder fri.
Modtag opkald fra dørstationen på PC

Modtag opkald fra dørstationen på din arbejdscomputer

  • Tal med gæsten og åben døren fra din PC
  • Gå ikke glip af opkald fra dørstationen
  • Receptionen kan klare alt fra PC’en

Hvis virksomheden benytter et telefonsystem, kan opkald fra dørstationen besvares direkte på medarbejderens PC. Det gør det let at besvare opkald fra sin kontorplads uden at rejse sig eller finde sin smartphone frem. Medarbejderen kan tale med gæsten og lukke gæsten ind. Det kan være en fordel at benytte i f.eks. receptioner, hvor flere forskellige medarbejdere benytter den samme PC i løbet af dagen. Indgående opkald fra dørstationen kan håndteres som et almindeligt telefonopkald med mulighed for at viderestille til andre medarbejdere.

Sådan virker det

  • Gæsten ringer op

    Tryk på den ønskede virksomhed, afdeling og dernæst den ønskede medarbejder for at ringe op. Det er også muligt at søge medarbejderen frem via den integrerede søgefunktion.

  • Videosamtale

    Medarbejderen modtager et opkald på sin smartphone via MultiApp® Pro. Her kan medarbejderen se og tale med gæsten, inden døren åbnes med et enkelt klik på det grønne hængelåssymbol under videobilledet.

  • Døren åbnes

    Et grønt hængelåssymbol på SAGA dørstationen indikerer, at døren er låst op og gæsten kan træde ind i virksomheden.

SAGA Pro gør dørtelefoni til erhverv nemt
IP dørtelefon med eget logo til erhvervsbygninger og virksomheder_6
IP dørtelefon med eget logo til erhvervsbygninger og virksomheder_5
IP dørtelefon med eget logo til erhvervsbygninger og virksomheder_4
IP dørtelefon med eget logo til erhvervsbygninger og virksomheder_3
IP dørtelefon med eget logo til erhvervsbygninger og virksomheder_2

Design din egen SAGA dørstation

Giv dine besøgende et professionelt indtryk

SAGA dørstationen styrker det professionelle udtryk, når kunder eller leverandører nemt kan kommunikere med receptionen eller relevante medarbejdere. SAGA dørstationen tilbyder mange muligheder for at tilpasse designet, så det harmonerer og matcher bygningens arkitektur og udtryk. SAGA leveres som standard i en frembygget kompakt version i rustfrit stål. Ønskes et andet udtryk, fås SAGA også i en planforsænket version, hvor dørstationen er integreret i væggen som en del af indgangspartiet, i en integreret søjle eller som en del af glasfacaden.

Match bygningen med eksklusive materialer

Hvis du søger et mere unikt udtryk eller ønsker at matche specifikke detaljer ved indgangen, kan SAGA fremstilles i eksklusive og holdbare materialer som messing, titan-messing eller bruneret messing. Den planforsænkede udgave kan desuden leveres i eloxeret aluminium eller i en valgfri RAL-farve. Farver kan hjælpe med at fremhæve bygningens indgange eller få dørstationen til at smelte sammen med andre elementer i bygningen. Vælg f.eks. SAGA dørstationen i en RAL-farve der matcher ejendomsselskabets logo og brandfarver.

Gør det nemt for dine medarbejdere

Få et komplet adgangskontrolsystem i ejendommen

Med et system fra Scantron er det muligt at få et driftssystem, som dækker over mere end blot dørtelefoni. En SAGA dørstation med indbygget adgangskontrollæser kan nemt integreres med Scantrons komplette adgangskontrol til erhverv og offentlige institutioner. Her kombineres IP-baseret dørtelefoni med online/offline adgangskontrollæsere, elevatorstyring, parkeringsstyring med trafiklys, info-/bookingskærme, alarmintegration og meget mere. Det skaber et samlet og mere effektivt sikkerhedssystem til ejendommen og mindsker risikoen for uautoriseret adgang. Det betyder samtidig, at medarbejderne får en nem adgang til ejendommen og benytter den samme adgangsbrik ved alle døre, elevatorer og til parkeringskælderen. MultiApp® Pro giver endda medarbejderne mulighed for at benytte deres smartphone til at åbne døre m.m.

Døråbning via MultiApp Pro på smartphone til hovedindgange, bagdøre og kontorlokaler

Døråbning med mobil

Nexus læser med kodetastatur

Nexus læser

Scantron Nexus adgangskontrol læser i elevator til elevatorstyring

Elevatorstyring

Parkeringsstyring integreret med adgangskontrol

Trafiklysstyring

Simpel administration

Registrering af MultiApp på smartphone til dørtelefonsystem_2

SAGA dørstationen og medarbejdernes registrerede smartphones administreres alle via en brugervenlig administrationssoftware, der kan tilgås fra en hvilken som helst webbrowser på PC, tablet eller smartphone. Herfra er det nemt at registrere, tilføje eller redigere de registrerede medarbejders navne og telefonnumre. Medarbejdere kan selv downloade og registrere sig via MultiApp® Pro med et unikt app-ID, der indtastes ved download.

Effektiv installation

SAGA erhvervsdørtelefon med touchskærm til erhvervsbygningen

Installationen af SAGA er både fleksibel og tidsbesparende, da man ikke længere er begrænset til en fysisk lokation med en ubrudt kabling på hele distancen. SAGA er en moderne IP-dørtelefon til erhverv, der ringer op til MultiApp® Pro via en netværksforbindelse. Der er ikke længere behov for lange kabeltræk mellem dørstation og traditionelle fysiske svarapparater, hvilket giver store besparelser og en hurtig installation.

Vil du vide mere?

Udfyld formularen med det samme og hør hvordan vi kan hjælpe dig videre. Du kan også finde kontaktoplysninger på vores salgsteam via vores kontaktside.

Når du ved brug af kontaktformularen indsender dine personlige oplysninger til os, behandles disse i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Læs mere her.