Sorte adgangsløsninger til hele bygningen

Scantron leverer digitale totalløsninger til etageejendomme med fokus på adgangskontrol, dørtelefoni og digitale postkasseanlæg. Herunder tilbyder vi også et bredt sortiment af moderne og minimalistiske produkter i sort. Ved at vælge den sorte farve som det gennemgående element i adgangssystemet, opstår der et sammenspil og en samhørighed mellem produkterne. Det er muligt at tilføje sorte adgangsløsninger ved alle døre i bygningen. Den sorte farve er ikke blot sofistikeret og eksklusiv i sit udtryk, men den skiller sig også ud fra de jordnære og lyse farver, som typisk vælges til bygningens facade.

Standard dørstationer i sort eloxeret aluminium

– Løsning til hovedindgangen

VPES - Scherfigs-have

Scantron tilbyder et bredt sortiment af moderne og minimalistiske produkter i sort – herunder PES/VPES i sort eloxeret aluminium. Ved at vælge en PES/VPES i sort eloxeret aluminium får man en farve som bryder med de jordnære og lyse farver, som typisk vælges til bygningens facade. Bortset fra farveskiftet er den velkendte funktionalitet og brugervenlighed ved PES/VPES den samme.

PAK dørstation med 1-8 tryk i sort eloxeret aluminium

– Løsning til hovedindgangen

Sorte adgangsløsninger fra Scantron

PAK er en af Scantrons mest kompakte dørstationer, der med sine kun 104 mm i bredden er yderst pladsbesparende og passer på de fleste husfacader, hvor pladsen er lidt trang. På trods af den lille størrelse dækker dørstationen de fleste behov og leveres både i en audio-udgave (PAK) og i en video-udgave (VPAK). PAK fås som standard i natureloxeret aluminium, men kan også fås i det sorte design, som giver den lille opgang et øget fokus.

Kundetilpassede dørstationer i sort eloxeret aluminium

– Løsning til hovedindgangen

Terrassehusene - Serie 510 dørstation

Serie 510 fås som specialudgave i sort eloxeret aluminium. Her er der designfrihed til at vælge flere ting end blot farven, herunder navneskilte, ringetryk, gravering, kamera, indbygget ADK læser, kodetastatur mv. Dørstationen får en overfladebehandling, der forbedrer korrosionsbestandigheden og gør overfladen hård, så slidmodstanden styrkes. I modsætning til en almindelig lakering, er der her tale om en indfarvning i selve aluminiummet, som forstærker holdbarheden og samtidigt giver et eksklusivt udtryk. Det er også muligt at bestille en Serie 510 dørstation i en valgfri RAL-farve.

EvoLock® elektronisk håndtag i sort PVD

– Løsning til opgangsdøre og fællesdøre

Sort EvoLock med brik

SensoLock® elektronisk låsecylinder i sort PVD

– Løsning til opgangsdøre og fællesdøre

Sort SensoLock

Scantrons offline læsere EvoLock® og SensoLock® er fremstillet i rustfrit stål og fås nu med en sort overflade (PVD). Offline læserne tilføjer øjeblikkeligt et elegant udtryk til opgangsdøre i ejendommen og skiller sig ud fra traditionelle greb/låsecylindre. Offline læserne er simple og stilfulde i design og kommer med indbygget adgangslæser. Brugerne får hurtigt og nem adgang via forprogrammerede nøglebrikker, som holdes op foran læserfeltet. Offline læserne er velegnet til indendørs og udendørs montage på opgangsdøre f.eks. lejlighedsdøre, fællesdøre og bagdøre.

Nexus læsere i sort

– Løsning til bagdøre eller fællesdøre

Brug din mobiltelefon ved en Nexus læser og åben døren med et enkelt klik

Scantron tilbyder også Nexus læsere i sort – med eller uden kodetastatur. De sorte online læsere er moderne og minimalistiske i udtryk, hvilket komplimenterer de fleste arkitekturer. Læserne er udført i et vandalsikkert og brandhæmmende polykarbonat skjold med beskyttelsesklasse IP65, hvilket er egnet til udendørs brug. Kodetastaturet anvender touch-taster, og der er derved ingen mekaniske kontakter eller bevægelige komponenter, som skal udskiftes med tiden.

Skabslåse i sort

– Løsning til skabsdøre

VUC - Skabslåse

Scantrons offline skabslåse er egnet til diverse skabe, hvor et kontrollerbart og fleksibelt låsesystem ønskes. Skabslåsene kan nemt omprogrammeres og nulstilles. Adgang gives via en forprogrammeret adgangsbrik eller kort og administreres via Nova softwaren. Fordele ved skabslåsen er at den passer til indendørsmontage på alle typer af skabe med en overflade af træ, stål eller aluminium. Derudover passer den også til skabe på uddannelsesinstitutioner, sportsklubber, virksomheder m.m. Skabslåsen kan monteres enten horisontalt eller vertikalt samt til venstre eller højre.

EP Digital postkasseanlæg i sort

– Løsning til opgangen

Digitale postkasser - Rosenbæk Passagen

Et EP Digital postkasseanlæg har digitale navne-displays og elektroniske låse, som styres via Scantrons adgangskontrolsystem. En adgangsbrik scannes på en Nexus læser nær postkasseanlægget, som åbner den forprogrammerede postkasse. Et EP Digital postkasseanlæg kan opbygges med opretstående eller liggende postkasser, som kan monteres både indendørs og udendørs. Et EP Digital postkasseanlæg udformes i galvaniseret / galfanbehandlet polyesterlakeret stål med 10 års garanti mod rustgennemtæring. Anlægget kommer i fire standardfarver herunder sort, men kan også leveres i en valgfri RAL-farve.