MIXCompact

Digital dørstation med LCD-display til visning af navne

  • Integreret adgangskontrol og mulighed for video
  • Frembygget eller planforsænket design
  • Rustfrit stål, messing eller valgfri RAL-farve

MIXCompact dørstationen kommer i et stilrent og fremtidssikret design, som passer til de fleste typer af indgangspartier. MIXCompact fås med et integreret digitalt LCD-display til visning af navne, en MIFARE læser, og kan udbygges med kamera. Det digitale display kan indeholde mellem 5-60 lejligheder, som tilføjes og opdateres via Nova softwaren. Det integrerede LCD-display tilbyder et kategoriseret og præsentabelt overblik over bygningens beboere, som let kan betjenes med de fysiske knapper. Med LCD-displayet undgås uoverskuelige klistermærker ved eventuelle til- og fraflytninger, hvilket potentielt kan resultere i både tidsmæssige og økonomiske besparelser.

Propfyldt med smarte funktioner

Du har ikke accepteret brugen af cookies. Acceptér Statistikker, marketing cookies for at se denne video.

Du har ikke accepteret brugen af cookies. Acceptér Statistikker, marketing cookies for at se denne video.

Med alt hvad du behøver

MIXCompact indeholder højtaler med indbygget mikrofon, samt et visuelt display med visning af 5 lejligheder/lokationer pr. sidevisning. Dørstationen kan fås med et integreret farvekamera, som har til formål at bidrage til en øget sikkerhed, idet beboeren kan se, hvem der lukkes ind i bygningen. I bunden af dørstationen er der monteret en MIFARE® DESFire® læser med diodevisning. Alle disse komponenter er samlet i den simple og kompakte dørstation, som fås i en planforsænket eller frembygget model.

Visualisering via funktionsdisplay

Det indbyggede LCD-display i MIXCompact indeholder en bred vifte af funktioner. Udover den digitale navne-visning tilbydes en brugervenlig fremvisning af visuelle ikoner, som symboliserer en igangværende handling. Forskellige ikoner vises i displayet for dørkald, samtale og døråbning, f.eks. vises et ikon af en åben lås i displayet idet døren bliver låst op. Denne funktion kan hjælpe hørehæmmede personer, som ikke hører dørstationens lyde, men derimod kan se de aktive funktioner i displayet.

Brik scannes på den digitale dørstations indbyggede adgangskontrollæser

Dørtelefoni og adgangskontrol i ét system

Med en MIXCompact digital dørstation smelter dørtelefoni og adgangskontrol sammen i etadgangskontrolsystem. Systemet er en smart, innovativ og fremtidssikker løsning, hvor traditionelle nøglesystemer og navneskilte erstattes med adgangsbrikker, læsere og digitale navne-displays. Navne-displayet opdateres via Scantrons browserbaseret Nova software, som kan tilgås fra en hvilken som helst PC. Ændringer og vedligeholdelse af navneskilte ved opgange og lejlighedsdøre sker via softwaren, uden at en medarbejder fysisk skal ud og skifte navneskilte – dette sparer ikke alene tid, men sikrer derudover også, at navneskiltene altid er opdaterede og ensartede. Scantrons adgangskontrol integrerer dørtelefoni, digitale postkasseanlæg, bookingsystemer og meget mere i ét system, hvor beboerne har adgang til alt med én adgangsbrik.

Digital MIxCompact dørstation i bruneret messing
MIxCompact med LCD-display og indbygget kamera

Eksklusiv kvalitet og materialer

MIxCompact leveres som standard i en frembygget version i rustfrit stål, som er slidstærk og kan anvendes i alle typer af miljøer. Ønskes en eksklusiv løsning kan den planforsænkede MIxCompact udformes i forskellige materialer som messing, titan-messing og bruneret messing. Messing er et populært valg, da det øjeblikkeligt tilføjer et varmt og luksuriøst udtryk til byggeriet. Derudover er det et stærkt og holdbart materiale, der aldrig går af mode og holder i mange år.

Fremhæv din bygning med en MIXCompact i farver

Den planforsænkede MIXCompact dørstation kan leveres i en valgfri RAL-farve, så det er muligt at matche indgangspartiet eller bygningens farver og udtryk. Farver kan hjælpe med at fremhæve bygningens indgange eller få dørstationen til at smelte sammen med andre elementer i bygningen. Elementer med stærke farver kan forstærke bygningens udtryk og samtidigt få bygningen til at skille sig ud i bymiljøet. Vælg bl.a. en dørstation i en RAL-farve der matcher ejendomsselskabets logo og brandfarver.

Den digitale MIxCompact dørstation fås i flere farver_4
Den digitale MIxCompact dørstation fås i flere farver_3
Den digitale MIxCompact dørstation fås i flere farver_2
Den digitale MIxCompact dørstation fås i flere farver

Forprogrammering af ADK-anlæg

SERVICEYDELSE

Få en forprogrammeret MIXCompact klar til idriftsætning

Gør det nemt for jer selv og benyt en af Scantrons serviceydelser indenfor konfigurering og programmering af dørtelefon- og adgangskontrolanlæg. Modtag en forprogrammeret MIXCompact dørstation med indbygget adgangskontrol der er konfigureret, testet og klar til idriftsætning. Det mindsker tidsforbruget på installation og som installatør skal man kun trække kabler/strøm. Det er især fordelagtigt at benytte sig af hvis man mangler erfaring, kapacitet eller tid til at færdiggøre installationen. Eller blot ønsker en færdig løsning, hvor konfiguration og test er klaret på forhånd inden idriftsættelse.

Oftest stillede spørgsmål

Hvad er en digital dørstation?

En digital dørstation er en dørstation med et digitalt display. Det digitale display viser beboernes navne via en skærm (eller et mindre digitalt navnedisplay) i stedet for den traditionelle visning af beboernavne med papirskilte eller dymo-klistermærker.

Hvad er fordelene ved en digital dørstation?

Der er flere fordele ved en digital dørtelefon. I store ejendomme, hvor der ofte er ind- og udflytninger, mindskes administrationen betydeligt, da man kan sidde ved sin pc og skifte beboernes navne. Dermed slipper man også for at køre ud til ejendommen i tide og utide for at pille navneskilte ned/sætte nye skilte op. En anden åbenlys fordel er, at løsningen altid sikrer et flot og ensartet udtryk ved hoveddøren.

Hvordan virker en digital dørstation?

En digital dørstation virker på samme måde som en almindelig dørtelefon. Der ringes op til beboeren, som modtager opkaldet via et svarapparat (eller en dørtelefon app). Herefter åbnes døren og den besøgende lukkes ind. De digitale displays administreres ved hjælp af en webbaseret software, som kan tilgås fra en hvilken som helst PC, tablet eller smartphone, der har netværksadgang.

REFERENCER

Find inspiration her

Tekniske specifikation

Arbejdstemperatur-25°C til +55°C
Mål på frembygget dørstation (H x B x D)
i rustfrit stål, børstet overflade
375 x 140 x 25 mm (frembygget med video)
Mål på planforsænket dørstation (H x B x D) i stål, messing og titan-messingFrontplade: 420 x 200 mm
Bagdåse: 390 x 170 x 50 mm
Mål på planforsænket dørstation (H x B x D) i RAL-farverFrontplade: 440 x 200 mm
Bagdåse: 410 x 170 x 49 mm
Display (H x B)83 x 65 mm
298 x 384 pixels
Kamera
• Farvekamera, CMOS-sensor:
• Lysfølsomhed:
• Brændvidde:
• Video-udgang:
Kan tilvælges
380 linier
1 lux , automatisk nat/dag omskiftning
f = 2,5
1.1 Vpp, symmetrisk, 1 Vss FBAS