Dørtelefoni og adgangskontrol

Unikke løsninger til fredede bygninger

  • Bevaringsværdige og fredede bygninger kræver særligt fokus
  • Stor designfrihed – vi tilpasser løsningerne til din ejendom
  • Flere produkter fås i messing, Titan-messing og bruneret messing

I Danmark har vi omkring 9.000 fredede bygninger, som alle er vigtig del af den danske bygningskultur. Dertil kommer ca. 350.000 bevaringsværdige bygninger i forskellige kategorier. Fælles for alle disse bygninger er et mål om at bevare arkitektur og historie for eftertiden samt at sikre, at fredede ejendomme også står der i fremtiden. Der er særlige udfordringer forbundet med at eje eller forvalte en fredet bygning, hvilket især kommer til udtryk i renoveringen. En fredet bygning skal renoveres med arkitektur og kulturhistorie for øje og samtidig leve op til nutidens forventninger om tilgængelighed, energiforbrug og sikkerhed (slks.dk). Hos Scantron er vi eksperter i kundetilpassede løsninger og tilbyder flere forskellige løsninger, som matcher både arkitekturen og nutidens behov.

Skræddersyet løsning

Scantron tilbyder løsninger, som fremstilles efter individuelle behov, ønskede funktioner og forskellige materialer. Vores Serie 510 fås fx både i messing, bruneret messing og titan-messing ligesom dørstationen giver stor designfrihed i forhold til placering af de ønskede funktioner. En dørstation i messing er det oplagte valg til ældre bygninger, da materialet patinerer med tiden og naturligt passer sammen med den historiske bygning. Vi oplever dog også, at især bruneret messing vælges ved ældre og bevaringsværdige bygninger, som det er tilfældet ved Garnisonshaven.

Garnisonshaven er en fredet ejendom i hjertet af København. Bygningen har tidligere huset både hospital og kaserne og i dag er ejendommen blevet nænsomt renoveret og indeholder 47 luksuslejligheder. Den historiske bygning fra 1700-tallet blev fredet i 1918 og ejendommens facade står 100 % tro mod det oprindelige udtryk. Derfor var det også vigtigt at finde en æstetisk matchende dørstation, som kunne skræddersyes ejendommens behov og imødekomme nutidens krav om sikkerhed.
Læs mere om Garnisonshaven her.

Bliv klogere på Kulturstyrelsens hjemmeside

Hvad er egentlig forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning?
I Danmark skelner vi mellem fredede ejendomme og bevaringsværdige ejendomme. Den helt store forskel er, at når en bygning er fredet, så gælder det hele bygningen – indenfor som udenfor. Er en bygning bevaringsværdig, så gælder det kun bygningens ydre. En fredet bygning har også helt særlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, der vidner om betydningsfulde perioder i historien. Endelig administreres en fredet bygning af staten, imens kommunerne har ansvaret for de mange bevaringsværdige ejendomme. Der er meget mere information at finde på Kulturstyrelsens hjemmeside.

Størstedelen af de fredede bygninger er opført før år 1900, men der findes dog også eksempler på nyere bygninger, som er fredet. En af disse er Dronningegården i København, som Scantron har leveret dørstationer til. Den store etageejendom blev bygget i perioden 1942-58 og efterfølgende fredet i 1995.

Komplet adgangssystem i messing

Scantron står altid klar med gode råd og vejledning i forhold til design, materialevalg og funktioner. Vi tilbyder mange forskellige produkter i messing, som oftest er det materialevalg, der efterspørges til ældre og fredede bygninger. Foruden dørtelefoni er det også muligt at få SensoLock® og EvoLock® i messing hvilket betyder, at vi kan lave et komplet adgangssystem i messing med en integreret ADK-læser og offline læsere fx på lejlighedsdøre.

EvoLock i messing