UX-kabinet med alle monterede komponenter til adgangs- og dørtelefonisystemer

Teknikskab i metal

Scantron UX-tavle – effektiv installation

  • Undgå at være tavlebygger på pladsen
  • Vælg Plug and play: Montering, kabling og konfiguration af komponenter i kabinettet
  • Vi kan levere batteri-backup

Vi gør det nemt for jer at installere adgangskontrol og IP-dørtelefoni med vores nye UX-tavler. Disse robuste metal tavler kan leveres testet, prækonfigureret og klar til idriftsætning, så installationen bliver hurtigere og nemmere. Scantrons UX-tavler kan tilpasses jeres specifikke projekt.

Vi monterer de nødvendige komponenter som switche, strømforsyninger, ADK centraler, gateways, telefoncentraler, routere og BUS-komponenter. Derudover kan batterier tilkøbes for at sikre batteri-backup i tilfælde af strømsvigt.

På denne måde undgår du at være tavlebygger på pladsen og lader os klare montage, fortrådning & konfiguration af komponenterne i tavlen (Plug and play). Dernæst monterer du blot tavlen på væggen og klarer den eksterne kabling fra A-B.

UX-tavlen er designet til at kunne placeres mange steder og er ikke begrænset til teknikrummet. Dette gør dem særligt velegnede til optimering af kabelføring. Tavlerne lever op til EN60839-standarden for Alarmsystemer og Adgangskontrolanlæg om IK04 og IP3x.

UX-tavlerne er udstyret med udslagsbrikker i toppen, bunden og bagpladen, hvilket gør det nemt at føre kabler ind. Udslagsbrikkerne kan fjernes med et let slag af en hammer, og nogle huller er permanente. Antallet af udslagsbrikker varierer afhængigt af modellen.

Nøje udvalgte komponenter og plads til 3. parts udstyr

Ved at vælge en Plug and play løsning, er du sikret de nødvendige komponenter monteret, kablet og konfigureret, så du hurtigt kan komme videre med installationen. Flere UX-tavler er udstyret med DIN-skinner, der gør det nemt at montere komponenter såsom Alpha-centraler, PBX-enheder, SIM-kort-routere, IP-gateways, strømforsyninger og andre tredjeparts enheder.

Decentral installation – optimal kabelføring

Scantrons UX-tavler kan installeres lokalt tæt på dørene, selv i områder med høj persontrafik. Dette muliggør en mere effektiv kabelføring og reducerer behovet for en central placering i teknikrum. De er designet til at modstå daglig påvirkning og sikrer en stabil drift.

Batteri-backup – driftssikkerhed 24/7

For maksimal oppetid kan UX-tavlerne udstyres med batteri-backup, der sikrer drift af netværk, dørstationer og adgangskontrolsystemer – selv ved strømafbrydelser. Batteri-backup’en dækker alle Scantron switche, PBX, SIM-kort-routere og I/O-moduler, så døråbning og opkald fungerer 24/7/365. Batterierne overvåges konstant af strømforsyningen, og eventuelle fejl signaleres via dioder og relæudgange.

1
2
3
4
5
6
7
UX kabinet base

Fordele ved Scantrons UX-tavler

  • Fejlfri kabling af komponenterne i tavlen
  • Alle komponenter er kompatible og kan forprogrammeres
  • Hurtigere idriftsætning direkte på projektlokationen
  • Du kan have fokus på ekstern kabling
  • Batteribackup sikrer driftssikkerhed uden nedbrud

Gør det nemmere for dig selv at skabe en god installation for dig selv og slutkunden.

Brug skabene decentralt f.eks. i kælderopgange

Hvornår giver det mening at bruge UX-tavlen?

Placer tavlerne strategisk og decentralt i opgange tæt ved dørene for at reducere kabeltræk og gøre installationen mere overskuelig. Metal tavlerne er udstyret med switche, hvilket gør det nemt at trække netværkskabler mellem switchene og SAGA IP dørstationerne samt kabler mellem Alpha centraler og Nexus læsere, f.eks. ved postkasser, dørstationer og bagindgange.

At installere tavlerne i opgange, fremfor i et centralt teknikrum, kan hurtigt resultere i betydelige besparelser, da det eliminerer lange kabeltræk til individuelle komponenter. Tavlerne kan forbindes i serie via uplinks i switchene, og hvis der er ekstra uplinks til rådighed, kan disse også bruges til tredjeparts udstyr.

En decentral installation af adgangskontrol og IP dørtelefoni giver god mening i de fleste lejlighedskomplekser
UX kabinet på væg

Designet til en nem og fleksibel installation

Skandinavisk design – robust og genanvendelig konstruktion

Scantrons UX-tavler er skabt med et skandinavisk design, hvilket sikrer et stilrent og neutralt udseende. De er velegnede til synlig montering i opgange og andre fællesområder. Fremstillet i metal kan hele konstruktionen skilles ad og genanvendes, hvilket gør dem til et bæredygtigt valg.

Fleksibel og pladsbesparende løsning

UX-tavlerne kan placeres decentralt, f.eks. i opgange, hvilket mindsker behovet for lange kabelstræk fra teknikrummet. Vi leverer færdigkablede enheder, så systemet fungerer som Plug and play.

Tekniske specifikationer

  • Pulverlakeret metalkabinet i RAL9003 (Signalhvid)
  • Fremstillet i robust metal og delene kan derfor genanvendes
  • IK04-klassificeret for slagfasthed og manipulationssikring
  • Opfylder EN 60839-kravene til adgangskontrolinstallationer (Grade 2-4)

Optimering af installationen – fra start til slut

Reducer tiden bag skrivebordet

Vi kan være behjælpelige med at projektere løsningen og forberede dokumentation ved at indtegne løsningen på plantegninger. Hvis vi leverer denne ydelse, vil komponenterne være opmærket med placering fysisk placering iht. plantegningerne ved leverance.

Reducer installationstiden

Undgå at skulle være tavlebygger på pladsen. Tavlerne leveres med komponenter monteret og kablet internt. Vi holder opstartsmøder på pladsen, hvor installationen gennemgås.

Reducer behovet for IT-kendskab

Tavlerne kan udstyres med switche forberedt for fiber eller kobber backbone til stjerne- eller serieforbindelse, alt efter hvad behov, ønsker eller økonomi dikterer. Vi kan levere router og evt. en 4G internetforbindelse til løsningen og hermed fjerne kompleksiteten omkring opsætning af dette.

Reducer behovet for produktspecialister hos jer

Vi leverer udstyret prækonfigureret, så I blot skal forholde jer til montage af komponenterne og kabling mellem komponenterne.

Reducer usikkerheden

Vi påtager os en stor del af ansvaret for den færdige kørende løsning. Det øger chancerne for at den beregnede fortjeneste opnås. Det vil sige at løsningerne kan beregnes mere skarpt, da usikkerheden er væsentligt mindre.

Reducer nedetid

UX-tavlerne kan leveres med batterier, så alle IP-baserede løsningerne kan køre videre under strømsvigt. Dette kan også inkludere låsen i døren og internetforbindelsen.

Separat internetforbindelse til adgangskontrol- og dørtelefonisystemer

Hurtig internetforbindelse med Scantrons SIM router

Med Scantron SIM og en 4G/LTE-router får I en sikker og hurtig internetforbindelse. Routeren leveres fuldt konfigureret og klar til brug, hvilket reducerer installationstiden og eliminerer behovet for avanceret IT-kendskab. Løsningen fungerer som Plug and play og minimerer risikoen for fejl, da alle enheder er kompatible og forprogrammerede.

Undgå spildtid på unødig kompleks IT-opsætning og brug Scantrons data SIM-kort og 4G/LTE-router til en hurtig og sikker internetopkobling af et online Scantron dørtelefon- og/eller adgangskontrolsystem. Scantrons 4G LTE router leveres klar til ibrugtagning og er fuldt konfigureret med DHCP server og firewall. Den lille og kompakte router monteres nemt på en DIN-skinne, hvorefter et data SIM-kort blot indsættes for øjeblikkelig internetforbindelse.

Scantron SIM sælges som midlertidig eller permanent løsning. Scantron SIM Express er et SIM-kort med 6 måneders internetforbindelse. Mangles der akut internetforbindelse til at færdiggøre installationen, er Scantron SIM Express en hurtig og nem løsning til en pålidelig internetforbindelse. Scantron SIM er et permanent internet abonnement med 36 mdr. binding. Scantron SIM er den perfekte løsning, hvor der ønskes et separat og sikkert netværk til Scantrons dørtelefoni og adgangskontrol.

Læs mere om vores SIM-løsninger.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at høre mere?

Kontakt Scantron via kontaktformularen eller ring til os på tlf.: + 45 66 13 99 66.

Når du ved brug af kontaktformularen indsender dine personlige oplysninger til os, behandles disse i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Læs mere her.