MultiApp dørtelefon app

Scantron MultiApp®

Moderne dørtelefon app til smartphones

  • Fås som Audio / Video app
  • Kører på Wi-Fi, 3G/4G netværksforbindelse
  • Integreret GSM fallback funktion
  • Til nye og eksisterende Scantron dørtelefonanlæg

Scantron MultiApp® er en dørtelefon app, som gør det muligt for brugeren at modtage dørkald direkte på sin smartphone. Beboerne kan tale med postbuddet eller andre gæster, når de ringer på hoveddøren. Derefter kan de give gæster adgang til opgangen, uden at beboeren selv behøver at være hjemme. Således øges fleksibiliteten i boligforeningen eller i virksomheden, da brugerne kan give adgang til gæster på alle tidspunkter af dagen. Med MultiApp® kan man modtage dørkald og se præcis, hvem der ringer på døren, såfremt en videodørtelefon er integreret i systemet. Som en sikkerhedsfunktion kan brugeren kun give adgang til besøgende efter et dørkald er accepteret, hvorved ubevidst adgang til bygningen undgås. Den enkle og brugervenlige brugerflade gør det nemt at manøvrere rundt i app’en og simpelt at modtage dørkald.

Propfyldt med smarte funktioner

Du har ikke accepteret brugen af cookies. Acceptér Statistikker, marketing cookies for at se denne video.

Du har ikke accepteret brugen af cookies. Acceptér Statistikker, marketing cookies for at se denne video.

Selv når du ikke er hjemme

Besvar opkald fra dørstationen direkte på din smartphone

Når gæster eller postbuddet ringer på ved hoveddøren, kan beboerne nemt kommunikere med dem via appen og give adgang til opgangen – selv når de ikke er hjemme. Den moderne løsningen giver stor fleksibilitet for beboerne, da de kan åbne døren på alle tidspunkter af døgnet udenfor hjemmet eller blot direkte fra sofaen.

Registrering af MultiApp på smartphone til dørtelefonsystem_2

MyPhones brugeradgang

Overlad styringen til beboeren

MultiApp® dørtelefon app aktiveres og konfigureres hurtigt ved at beboeren selv indtaster sit udleverede AppID sammen med beboerens navn og telefonnummer, hvis man ønsker at oplyse dette. Få sekunder senere er MultiApp® klar til at modtage opkald fra dørstationen når gæster eller postbuddet ringer på. Beboeren kan selv administrere alle de telefonnumre, der skal ringes op til fra dørstationerne. Dette gøres nemt via MyPhones på MultiApp® eller via en webportal, hvor bruge­ren har adgang med deres unikke AppID. Administrator friholdes opgaven og brugerne har adgang til MyPhones 24 timer i døgnet. Scantrons IP dørtelefoni kan ringe op til 5 enheder (tilhørende samme lejlighed), når der kommer gæster.

Mobil webportal

Webbaseret administration

Spar tid på boligadministration

Som administrator er det nødvendigt at håndtere ind- og udflytninger, hvilket også er gjort enkelt og brugervenligt. Administratoren logger ind på den webbaserede administrationsportal og nulstiller den pågældende lejlighed hurtigt og simpelt. Alle den tidligere beboeres enheder (telefonnumre) mister øjeblikkeligt muligheden for at modtage opkald, og når den nye lejer har modtaget sit AppID, kan vedkommende hurtigt tage systemet i brug. Administratoradgangen giver også mulighed for at slette indivi­duelle forekomster af MultiApp® (f.eks. hvis en smartphone bortkommer), samt at oprette og slette telefonnumre, der skal tilringes i hver lejlighed.

Kombinér app og et fysisk svarapparat i lejligheden, som svarmuligheder i dørtelefoni

Kombinér app med svarapparater

I mange ejendomme er beboernes behov vidt forskellige – det gælder også ved dørtelefoni og adgang. Nogle foretrækker den klassiske løsning med et fysisk svarapparat i lejligheden, mens andre ønsker at håndtere alt direkte fra deres smartphone.

Hos Scantron kan begge dele lade sig gøre. Vores løsninger kan kombinere MultiApp® med vores fysiske svarapparater, så hver beboer kan vælge den løsning, der passer bedst til deres behov:

  • Nogle beboere bruger kun appen
  • Andre foretrækker svarapparatet
  • Og mange kombinerer begge dele, alt efter situationen
Ring op til app fra dørstationen ved hovedindgangen
Sikker adgangskontrol og dørtelefoni

Det perfekte match

– SAGA ringer direkte til MultiApp® via en netværksforbindelse

SAGA er en moderne IP dørtelefon med en række smarte funktioner, der gør hverdagen lettere for både beboere og boligadministratorer. Med sit enkle og brugervenlige design og en 8″ touchskærm tilbyder SAGA en intuitiv oplevelse, der minder om den velkendte funktionalitet fra en smartphone.

Det er nemt at få et hurtigt overblik over ejendommens beboere via hovedmenuen eller ved hjælp af scroll- og søgefunktionen på den interaktive skærm. Beboernavne kan administreres enten direkte af beboeren via MultiApp® eller af boligadministratoren gennem Scantrons webbaserede software.

SAGA kan desuden designes i forskellige materialer, så dørstationen harmonerer med enhver indgang og arkitektonisk stil.

Mangler du internetforbindelse?

– MultiApp® omstiller automatisk til et almindeligt telefonopkald

Scantron MultiApp® fungerer både via Wi-Fi og 3G/4G netværksforbindelse, men har også indbygget GSM-fallback funktion, så dørkaldet omstilles til et almindeligt telefonopkald, hvis der ikke er internetforbindelse tilgængelig på smartphonen. Løsningen kan derfor også benyttes med en traditionel mobil- eller fastnettelefon. MultiApp® er dermed en fleksibel og fremtidssikret løsning der tilgodeser alle situationer, generationer og beboere i ejendommen.

GSM dørtelefoni
Serie510D i bruneret messing med opkald
Dørtelefon med kamera ringer op til app og video svarapparat

Har du allerede et Scantron anlæg?

– Udvid dit eksisterende dørtelefonanlæg med dørtelefon app

Opgradér og udvid nemt jeres eksisterende Scantron dørtelefonanlæg til at fungere med Scantron MultiApp®. Derved kan beboerne besvare dørkald direkte på deres smartphone og boligadministrator får rig mulighed for at effektivisere den daglige administration via tillægsmoduler til MultiApp® – herunder beskeder, beboermappe, weblinks m.m. Ved at udvide et eksisterende Scantron dørtelefonanlæg med Scantron MultiApp®, er det muligt at kombinere dørtelefon appen med de eksisterende svarapparater i lejlighederne. Kombinationen af flere svarenheder er smart, da den tilgodeser alle situationer, generationer og beboere.

Scantron MultiApp er en smart beboer-app med dørtelefoni, adgangskontrol og beskeder til det digitale ejendomskontor

Øg fleksibiliteten i boligforeningen

MultiApp® er mere end bare dørtelefoni

Er du administrator i en boligforening? Så kender du sikkert til den arbejdsbyrde, der følger med et højt informationsniveau mellem beboere og administration. MultiApp® er en multifunktionel beboer-app der samler alt på ét sted og øger fleksibiliteten for både beboer og boligadministrator. Ved at samle alle funktioner i én app skabes en effektiv og fleksibel kommunikationsvej mellem beboere og administration. Beboerne modtager alle vigtige informationer direkte i appen og får en nem adgang til hverdagsfunktioner som for eksempel dørtelefoni, døråbning og booking.

Foruden dørtelefoni også omtalt porttelefoni integrerer MultiApp® flere funktionsmoduler i én smart beboer-app:

Scantron MultiApp er en smart beboer-app med dørtelefoni, adgangskontrol og beskeder til det digitale ejendomskontor

Hvad er en dørtelefon app?

En dørtelefon app er en app, som er koblet sammen med dørstationen ved hoveddøren. Det er derfor muligt at modtage dørkald direkte på sin smartphone, ligesom man kan lukke sine gæster ind via app’en. Det smarte ved en dørtelefon app er, at man ofte har sin mobil lige ved hånden og derfor hurtigt kan åbne døren for sine gæster. Man kan tilmed også åbne døren for dem, som ringer på, selvom man ikke er hjemme. Dette er fx smart, hvis man vil give fragtmanden mulighed for at levere en pakke ved døren, selv når man er farten. Ved manglende internetforbindelse vil brugere modtage dørkald som almindeligt telefonopkald (uden video).

Vil du vide mere?

Få et smart app-baseret dørtelefonsystem til jeres boligejendom eller domicil. Udfyld formularen med det samme og hør hvordan vi kan hjælpe jer videre.

Du kan også finde kontaktoplysninger på vores account managers i dit lokalområde via vores kontaktside.

Bemærk, MultiApp® fungerer som en del af et komplet dørtelefonsystem og kan ikke købes som individuelt køb til en lejlighed gennem Scantron. Hvis du er beboer i en etageejendom, hvor I f.eks. allerede har en Scantron løsning eller er interesseret i at få en app-løsning, skal du rette henvendelse til din ejendomsadministrator eller lignende.

Når du ved brug af kontaktformularen indsender dine personlige oplysninger til os, behandles disse i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Læs mere her.